Har du lyst til at flytte standarderne indenfor transport, og har du lyst til at arbejde i et dynamisk, internationalt miljø med hastig vækst? UBsend søger en Product owner til at tage ejerskab af videreudviklingen af digitale produkter indenfor forretningsområderne Business Intelligence, Master data og Finans.
UBsend er en scale-up virksomhed, der har specialiseret sig i at udvikle og implementere smarte integrationsløsninger indenfor transport, hvor vi fungerer som en virtual transportør imellem vores kunder og traditionelle logistikvirksomheder. Vi sørger for at virksomheder altid tilbydes den bedste løsning i forhold til leveringstid, pris, distributør og kundeoplevelse. Vores portefølje inkluderer mange forskellige B2B og B2C kunder og vi vokser fortsat. Vores ambition? At blive den førende integrationsplatform på markedet. UBsend er en virksomhed med internationalt udsyn med mange kunder i udlandet og et multikulturelt arbejdsmiljø. UBsend har kontorer i København og Aarhus samt kollegaer i Italien. UBsend er en del af Heartland / Bestseller gruppen. Du vil indgå i vores Business Development afdeling, der har ansvaret for produktudvikling, drift af strategiske projekter og koordinering af det overordnede strategiske roadmap for hele virksomheden.
Som Product owner vil du spille en nøglerolle i videreudviklingen af UBsends digitale platform. Du vil overordnet få ansvaret for at styre og prioritere udviklingen af digitale produkter og systemer indenfor kerneområderne; Business Intelligence, Master data og Finans.
Du vil være involveret i større IT-projekter, hvor man mere eller mindre skal designe nye produkter fra bunden ligesom du skal håndtere mindre ændringsønsker til eksisterende produkter. Dit fokus vil indledningsvis være på følgende strategiske projekter; ny Master data model, MDM-applikation, udarbejde BI roadmap og nyt Finans system.
Grundlæggende vil din vigtigste opgave være at bygge bro imellem kerne stakeholders, IT og slutbrugere, hvor du sikrer optimal match imellem de digitale løsninger og de forretningsmæssige behov.
Med vores åbne virksomhedskultur og flade organisationsstruktur får du med dit arbejde god mulighed for at sætte dit aftryk på den digitale dagsorden i virksomheden.
Du har enten erfaring fra en lignende stilling eller kommer med en stærk baggrund indenfor et eller flere af de nævnte ansvarsområder (BI, Master Data eller Finans) med en interesse og flair for Tech. Vores platform og IT services er bygget på en Micro service arkitektur og API‘er, så kendskab til disse teknologier og branchekendskab vil være et plus.
Du har:
Da du bliver en del af et mindre team i en virksomhed i rivende udvikling, er det afgørende, at du er fleksibel, nysgerrig og initiativrig. Ligesom os er du ambitiøs og motiveres af at udfordre og optimere eksisterende løsninger. Da du i denne stilling vil få en bred kontaktflade, er det afgørende, at du er udadvendt og samarbejdsvillig, samt at du formår at opbygge og vedligeholde stærke relationer på tværs af organisationen og med vores samarbejdspartnere.
Et miljø, hvor der bliver lyttet, og hvor gode initiativer og idéer får mulighed for at blive omsat til praksis. Hos os er der ikke langt fra idé til handling og du får derfor rig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. Vi vægter en ærlig og åben dialog på arbejdspladsen, hvor der skal være plads til humor og det sociale. Vi har godt kontormiljø med central placering med kantine ordning, sundhedsforsikring og andre gode personale fordele som en del af Heartland / Bestseller gruppen.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jonas Højlund på +45 52154283.
Send os din ansøgning og CV snarest muligt dog senest d. 19/06/2023. Vi behandler ansøgninger løbende og forbeholder os retten til at nedtage annoncen, hvis vi finder den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb.
Arbejdsplads: Aarhus eller København
Vi anvender et eksternt bureau til denne ansættelse, så hvis du er interesseret i stillingen så send venligst din ansøgning og CV til Simon Franck Jensen, simon.franck@signium.dk.
Our Mission is to deliver the most innovative, flexible and secure solution for transportation across all suppliers in a simple, attractive and easily accessible way. We are driven by keeping our eyes on your customer and creating value together with you. We believe that doing business together should be profitable and we work hard to ensure customer satisfaction making UBsend a first choice when buying transports solutions. We continuously focus on developing our platform to stay on the cutting edge of technologies and emerging trends. We have a culture with a high level of dedication for our customers and we believe it is important to attract and retain the right employees to ensure this.