Har du lyst til at flytte standarderne indenfor transport, og har du lyst til at arbejde i et dynamisk, internationalt miljø med hastig vækst? UBsend søger en Implementeringsmanager, som kan hjælpe vores kunder i mål med implementering af nye transportløsninger.
Hos UBsend har vi specialiseret os i at udvikle og implementere smarte integrationsløsninger indenfor transport, hvor vi fungerer som bindeled mellem vores kunder og traditionelle logistikvirksomheder. Vi tilbyder virksomheder den bedste løsning i forhold til leveringstid, pris, distributør og kundeoplevelse og kundeporteføljen inkluderer mange forskellige B2B- og B2C-kunder. Vores ambition? At blive den førende integrationsplatform på markedet. UBsend er en virksomhed med internationalt udsyn med mange kunder i udlandet og et multikulturelt arbejdsmiljø. UBsend har kontorer i København og Aarhus samt kolleger i Italien. UBsend er en del af Heartland / Bestseller gruppen. Du vil indgå i vores Business Development afdeling, som har ansvaret for produktudvikling, drift af strategiske projekter samt koordinering af det overordnede strategiske roadmap for hele virksomheden.
Som Implementeringsmanager vil du være projektansvarlig og drive implementeringen af vores transportløsninger hos vores kunder. Det kan være implementering af nye kunder eller ændringer til eksisterende løsninger ved nuværende kunder. Som projektansvarlig vil du have ansvaret for tidsplan, projektkoordinering, kommunikation og opfølgning. Du vil også fungere som kontakt person / sparringspartner til vores største kunder angående ændringsønsker af strategisk karakter. Herudover vil du være ansvarlig for porteføljestyringen af alle kundeprojekter, hvor du løbende skal sikre dig at prioritet og tidslinjer er afstemt internt med det kommercielle team. Med vores åbne virksomhedskultur og flade organisationsstruktur får du rig mulighed for at sætte dit aftryk på hvordan UBsend arbejder strategisk med vores kunder.
Du er en dygtig facilitator og kommunikator med en baggrund indenfor projektledelse. Da vores kerneprodukt er digitalt, så vil god IT-forståelse og indsigt være et plus. Man skal være interesseret i at lære og forstå nye termer og teknologier. Erfaring fra transportbranchen vil klart være et plus men ikke et krav
Da du bliver en del af et mindre team i en virksomhed i rivende udvikling, er det afgørende, at du er fleksibel, nysgerrig og initiativrig. Ligesom os er du ambitiøs og motiveres af at udfordre og optimere eksisterende løsninger. I denne stilling får du en bred kontaktflade, og det er vigtigt du er udadvendt og samarbejdsvillig og kan opbygge og vedligeholde stærke relationer på tværs af organisationen og med vores samarbejdspartnere. Du kommunikerer med stor gennemslagskraft og evner at formidle, til tider, komplekse løsninger, så det er forståeligt for alle. Du er struktureret og resultatorienteret, hvorfor du sætter en ære i at levere indenfor aftalte deadlines.
Et miljø, hvor der bliver lyttet, og hvor gode initiativer og idéer får mulighed for at blive omsat til praksis. Hos os er der ikke langt fra idé til handling og vi har en flad ledelsesstruktur. Du vil får rig mulighed for at både udvikle dig fagligt og personligt. Vi vægter en ærlig og åben dialog på arbejdspladsen, hvor der skal være plads til humor og det sociale. Vi har godt kontormiljø med central placering med kantine ordning, sundhedsforsikring og andre gode personale fordele som en del af Heartland / Bestseller gruppen.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jonas Højlund på +4552154283. Ellers send os din ansøgning og CV snarest muligt. Vi behandler ansøgninger løbende.